KONFLIKTMÆGLING
Er samarbejdet mellem kolleger kørt fast? Står du i et fastlåst og konfliktfyldt forældresamarbejde? Eller er en konflikt mellem en gruppe unge eskaleret, så den spænder ben for trivslen?
Få hjælp til at genoprette samarbejdet og tilliden med konfliktmægling.
Måske oplever I at det er kørt så skævt mellem to kolleger, at det går ud over både deres egen og teamets energi, arbejdsglæde og den fælles retning i arbejdet med børnene og de unge? Måske bruger du rigtigt meget tid og energi på enkelte fastlåste og konfliktfyldte forældresamarbejder? Eller også arbejder du med at styrke trivslen i en klasse, men oplever at der er brug for at tage hånd om en særlig konflikt, før I kan komme videre?
Kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan vende mulighederne for et mæglingsforløb i den konkrete situation.
Hvornår giver det mening at bruge konfliktmægling?
Størstedelen af alle uenigheder eller konflikter med kolleger, forældre eller elever imellem bliver håndteret og løst internt. Men enkelte gange kan kommunikationen køre så skævt, at samarbejdet bliver fastlåst og går i hårdknude. Du kan have oplevelsen af at have prøvet alt, uden at det lykkes at vende den negative spiral. Du har måske allerede haft mange møder og anden kommunikation, men de samme mønstre gentager sig bare igen og igen, og det kan opleves som spild af tid. Enkelte sager som disse kan tage rigtigt meget af din tid, energi og ressourcer - som samtidig går fra andre af dine vigtige kerneopgaver. Det kan være opslidende og gøre det svært at skabe en fælles retning omkring børnene og de unge.
Konfliktmægling kan i netop de sager være med til at bryde de svære mønstre i kommunikationen og åbne nye veje i samarbejdet.
Hvad er konfliktmægling?
En mægling er et frivilligt møde mellem to eller flere personer i konflikt. Mægler er upartisk og hjælper parterne med at få talt om det, der er kommet imellem dem og med efterfølgende at undersøge mulige nye veje i samarbejdet. Mægler kan også hjælpe parterne med, at de sammen får lavet konkrete fælles aftaler for det fremadrettede samarbejde. Mægler træffer ikke beslutninger i sagen og kan derfor ikke garantere et bestemt resultat - da det er op til parterne, hvad de vil have i fokus på mæglingsmødet og hvilke fælles beslutninger, der bliver taget.
Et mæglingsforløb trin for trin
Et mæglingforløb består typisk af følgende trin:
1) Første kontakt: I kontakter mig og fortæller om jeres overvejelser omkring konfliktmægling i forhold til den konkrete situation, I står i.
2) Forsamtaler: Hvis vi aftaler at gå videre med et mæglingsforløb, afholder jeg herefter individuelle forsamtaler med de involverede parter. Forsamtalerne forbereder parterne på mæglingsmødet, de får hjælp til at afklare, hvad de håber at få ud af mødet, og hvad der er vigtigt for dem at få sagt højt på mødet.
3) Mæglingsmøde: Vi afholder herefter det første mæglingsmøde, hvor parterne er samlet. På mødet hjælper mægler parterne med at få talt om det, der er kommet imellem dem og med at undersøge nye mulige veje i samarbejdet. Hvis parterne ønsker at lave fælles aftaler om nye måder at samarbejde på, hjælper mægler dem med det.
Det vil være forskelligt, hvor langt man når på et enkelt mæglingsmøde. Nogle gange er ét møde nok, andre gange vil der være behov for flere. Vi vil derfor altid tale om, hvad jeres ramme er, inden vi påbegynder et mæglingsforløb.
En case: Når uenigheder i forældresamarbejdet eskalerer
Anna er en pige i 4. klasse, og hun har over en længere periode ikke været i trivsel. Hun er kommet i mange konflikter i skolen og er begyndt at få mere fravær. Skolen og forældrene har forsøgt at samarbejde omkring nogle gode løsninger for at få pigen i trivsel igen. Lærerne har indkaldt til mange møder, og der har været hyppig dialog både på telefon og på aula. Men selvom skolen har brugt meget tid og mange kræfter på at skabe en god dialog og et godt samarbejde, så oplever de stor modstand fra forældrene. De oplever at tonen bliver hårdere og at forældrene giver udtryk for, at de ikke har tillid til lærerne. Lærerne oplever, at det er svært at kommunikere ordentligt med forældrene, og at de ofte bliver mødt med en konfliktfyldt og fjendtlig tilgang - samtidig med at forældrene insisterer på hyppigere kontakt og tilbagemeldinger fra skolen. Situationen presser lærerne. De føler sig samtidig både frustrede og afmægtige, fordi det fastlåste samarbejde gør det svært at arbejde i samme retning omkring pigens trivsel.
For at passe på lærerne vælger skolelederen, at al kommunikation med forældrene i den næste tid udelukkende skal gå igennem ham. Samarbejdet er nu rigtigt konfliktfyldt, og han bruger uforholdsmæssigt meget tid på kommunikation med det enkelte forældrepar, uden at det lykkes at vende udviklingen. Derfor beslutter skolens ledelse at tilbyde at sætte et mæglingsforløb i gang.
Igennem mæglingsforløbet bliver det tydeligt, at forældrene og skolen har meget forskellige oplevelser af, hvad der er grunden til, at samarbejdet er blevet konfliktfyldt og fastlåst. Forældrene oplever fx ikke at skolen har set og anerkendt, at en stor del af årsagen til at datteren ikke har haft det godt, bunder i at hun har været udenfor og er blevet mobbet. Skolen ser noget andet i hverdagen, de ser fx en pige som har adgang til fællesskabet, men som kommer rigtigt hurtigt i konflikt og har svært ved at aflæse de sociale koder.
På mæglingsmøderne får forældrene også fortalt, hvor pressede de har været over situationen. De anerkender, at de godt ved, at tonen har været for skarp nogle gange, men de har følt, at de skulle råbe skolen op. De ser også, at det faktisk har påvirket lærerne rigtigt meget ikke at kunne hjælpe pigen bedre. Det gør indtryk på dem, de troede faktisk ikke, at det betød noget for dem. Skolen får omvendt en større forståelse for, hvor presset situationen har været for forældrene. De vidste fx ikke at mor har måtte sygemelde sig i perioder, for at være hjemme med Anna, når hun ikke var i skole. Skolen fik også plads til at sætte ord på, hvorfor de mener, at de indsatser, de har foreslået forældene, kan hjælpe pigen. Det har de snakket om på tidligere møder, men det er nu blevet nemmere for forældrene faktisk at høre, hvad intentionen bag de forskellige indsatser er. Der er stadig ting, de ikke ser ens på. Men de er nået til et punkt, hvor de er enige om at prøve at lave nogle fælles aftaler. Både for de næste skridt i forhold til pigens trivsel og for kommunikationen mellem dem.
De aftaler, hvad forældrene hjælper med hjemmefra og hvad skolen sætter i gang. De aftaler også, hvordan de gerne vil kommunikere og hvad de gør, hvis de oplever tegn på at kommunikationen går skævt igen. Samarbejdet går efterfølgende meget bedre. De oplever, at de arbejder i samme retning nu, og Anna trives bedre med den fælles indsats. Der kan stadig være små bump i kommunikationen. Men de oplever, at det er meget nemmere at gå til hinanden nu og spørge, hvis der er noget de undrer sig over eller ikke forstår i kommunikationen.
En case: Konflikt mellem kolleger - dårlig stemning på stuen
På en stue i et dagtilbud er samarbejdet mellem to pædagoger gået helt skævt. Britta har været pædagog i institutionen i mere end 15 år og hun har altid lagt stor ære i at hendes pædagogiske arbejde er af høj kvalitet. Lisa er startet i institutionen for 2 år siden, og hun kommer fra en institution med en kultur, hvor det at undre sig fagligt sammen altid er blevet prioriteret højt. Men når hun undrer sig fagligt i forhold til Britta, så oplever hun ikke at Britta griber den. I stedet virker det til at irritere hende. Og det frustrerer Lisa, for det at undre sig fagligt sammen er for hende en vigtig del af at føle sig fagligt kompetent. Konflikten startede for alvor for et år siden, efter at Lisa havde spurgt ind til Brittas håndtering af et barn på deres stue, som kan være udadreagerende. Britta endte med at sige højt i garderoben, at det skulle hun overhovedet ikke blande sig i og at Britta selv havde styr på det. Lisa følte sig voldsomt overfuset og anklaget. Og så pressede det hende ekstra meget, at der var andre kolleger og børn, der også havde hørt det. De fik aldrig talt om den episode sammen. Men efter sammenstødet undgik de i langt højere grad hinanden i hverdagen – hvis den ene var på legepladsen, var den anden typisk inde med en gruppe børn. Det var ikke noget de havde aftalt, det var bare sådan det fungerede bedst. Efterhånden opstod der flere og flere små uoverensstemmelser omkring de mange beslutninger, der skal tages på en stue i løbet af hverdagen. Stemningen begyndte at påvirke de to andre kolleger på stuen, og de følte sig i klemme i situationen, fordi Britta og Lisa også brugte dem til at vende deres frustrationer over den anden. Britta og Lisa brugte også rigtigt meget energi på hele situationen og på ikke at virke påvirkede af situationen udadtil. Men de havde begge perioder med problemer med nattesøvnen, de kunne komme på arbejde med ondt i maven, og situationen havde også medvirket til langt flere sygedage end normalt.
Derfor beslutter ledelsen, at de vil tilbyde et mæglingsforløb til pædagogerne på stuen.
På mæglingsmødet fik pædagogerne mulighed for selv at fortælle og lytte til, hvordan de hver i sær har oplevet situationen, hvordan det har påvirket dem og hvad de har brug for, for at kunne trives sammen på stuen.
Det blev tydeligt for dem, at nogle af deres forskellige reaktioner fx kom ud af den samme følelse af ikke at føle sig set og anerkendt på sin faglighed eller at føle sig lidt udenfor blandt kollegerne på stuen. De nye indsigter gav en større forståelse og overbærenhed med hinanden, og en større ro omkring, at de godt kan finde en ny vej sammen i samarbejdet.
Pædagogerne undersøgte herefter sammen, hvilke fælles aftaler der kunne hjælpe dem til at styrke samarbejdet og undgå misforståelser. De fik fx aftalt, hvordan de fik lavet en ugeplan, der tager højde for at alle pædagoger på stuen får min. en opgave om ugen, som de fagligt brænder for og de fik lavet helt konkrete aftaler om, hvordan man kan undre sig fagligt uden, at den anden føler sig kritiseret.