KURSUS FOR LEDERE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER  

Bliv skarp til konflikthåndtering


Et praksisnært kursusforløb, hvor du som leder på en ungdomsuddannelse bliver klædt målrettet på til at forebygge og håndtere konflikter på mange forskellige niveauer.   


Kurset er til dig, der ønsker at styrke dit personlige lederskab med stærke konfliktfaglige kompetencer. Bliv skarp til konflikthåndtering og opnå

  • større overskud, styrket bevidsthed og flere handlemuligheder i din egen ledelsesrolle.
  • lavere konfliktniveau og styrket samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed på skolen.


Kursets indhold

Mange ledere på landets ungdomsuddannelser oplever, at de i stigende grad bruger tid og energi på konflikthåndtering i hverdagen. Måske er det et billede, du også kan genkende? Det kan være en kompleks, dilemmafyldt og ikke mindst tidskrævende opgave.  


Som leder på en ungdomsuddannelse spænder du ofte meget bredt i dine ansvarsområder, hvilket også stiller store krav til både bredden og dybden i dine konfliktfaglige kompetencer. 


Kurset er designet, så du bliver klædt målrettet på til at forebygge og håndtere konflikter på alle de niveauer, du typisk møder i hverdagen som leder på en ungdomsuddannelse. Du får konfliktfaglig viden, modeller og praksisnære værktøjer, som du efterfølgende kan bruge direkte i din ledelsespraksis til at håndtere konfliktsituationer konstruktivt og nedtrappende, forebygge at uoverensstemmelser med elever eller medarbejder udvikler sig negativt og kvalificere dine ledelsesbeslutninger med afsæt i den konfliktfaglige viden.


Kurset tilbyder blandt andet viden og indsigt i typiske mønstre og dynamikker i konflikter, konfliktstile, egne triggere og reaktionsmønstre, konfliktnedtrappende greb og samtaleteknikker, konfliktens kernepunkter, sammenhængen mellem reaktion, relation og modstand, hvad der driver og motiverer mennesker og meget mere…. Du får samtidig adgang til praksisnær videndeling og sparring et unikt netværk af ledere med fælles fokus på konfliktfaglighed og udvikling af personligt lederskab.   


Igennem kurset får du samlet

  • Central konfliktfaglig viden.  
  • Praksisnære tilgange og værktøjer til at forebygge og håndtere konfliktsituationer effektivt.  
  • Modeller og konkrete samtaleteknikker til at skabe et trygt og konfliktnedtrappende rum i samtaler med medarbejdere eller elever.
  • Skærpet opmærksomhed på egne triggere, forforståelse og reaktionsmønstre samt hvordan det kan bruges aktivt til at opnå større overskud og flere handlemuligheder i din lederrolle hverdagen.
  • Viden og modeller til at kvalificere ledelsesbeslutninger både i konkrete elevsager og på et strategisk plan. 
  • Overblik over aktuel forskning og undersøgelser 
  • Praksisnær videndeling og sparring i et netværk af ledere med fælles fokus på konfliktfaglighed og udvikling af personligt lederskab.


Kurset kombinerer forskellige konfliktfaglige tilgange blandt andet fra Center for Konfliktløsning, Low Arousal og Genoprettende praksis (RGP).


Kurset klæder dig på til at 

  • Håndtere større konfliktsituationer mellem lærere og elever konstruktivt og nedtrappende, så de har bedre mulighed for at komme ud på den anden side med styrket samarbejde og læring – frem for det modsatte.
  • Skabe et trygt og konfliktnedtrappende rum i samtaler med medarbejdere og elever, som sidder med modstand eller frustration.
  • Understøtte dine medarbejdere i, hvordan de kan bruge konfliktfaglige perspektiver til at forebygge og håndtere konflikter med eleverne.
  • Vende en negativ spiral i samarbejdet med medarbejdere, hvor du oplever modstand i forhold til dig som leder.
  • Forebygge og håndtere konflikter mellem medarbejderne.
  • Kvalificere dine ledelsesbeslutninger både ifht enkeltsager med elever eller medarbejdere, men også fx i forhold til udvikling af skolens værdier, strategier og retningslinjer.
  • Understøtte en stærk kultur på skolen, hvor konfliktfaglighed bruges systematisk til at opnå styrket trivsel, læring og psykologisk tryghed både hos ledelse, medarbejdere og elever.


Kursets opbygning  

Kurset er bygget op af en kombination mellem korte vidensoplæg, øvelser, fælles refleksioner og gruppeprocesser. Det er designet, så du løbende kan sætte det i relation til dit personlige lederskab og den hverdag, du står i som leder på din skole. Samtidig vil du blive beriget fra ledernetværket med værdifuld læring, erfaringer og refleksioner, som du også kan tage med som inspiration til din egen ledelsespraksis. Deltagerne modtager et mere detaljeret program for de tre dage inden kursusopstart.  

Praktisk info og tilmelding

Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til mette@madelaire.dk. Du angiver dit fulde navn, titel, navn på arbejdsplads samt EAN nr. Derefter vil du modtage en faktura samt en bekræftelse på mail, og du vil være sikret en plads på holdet. Tilmelding er bindende.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til ledere på landets gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Kurset er særligt aktuelt for ledere med ansvar indenfor områder som fx pædagogisk udvikling, elevsager, personaleledelse, samt udvikling af strategi og retningslinjer med fokus på konflikthåndtering, fastholdelse, styrket trivsel mm. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt kurset er relevant for dig i forhold til dine ansvarsområder.

Datoer

Tirsdag d. 8. april 2025

Onsdag d. 9. april 2025

Onsdag d. 7. maj 2025

Alle dage er fra kl. 9.30-15

Sted  

Industriparken 22A, 2750 Ballerup

www.kongress.dk  

Pris

8700 kr. ekskl. moms.

Indeholdt i prisen er løbende forplejning i form af frugt, nødder, frokost, drikkevarer, the, kaffe og kage i Kongress.dk´s lækre lokaler. Morgenmad er ikke inkluderet.  

Om kursets underviser - Mette Madelaire

Jeg er indehaver af konsulentvirksomheden madelaire.dk, hvor jeg tilbyder kompetenceudvikling, rådgivning og konfliktmægling til ledelse og medarbejdere på ungdomsuddannelser og grundskole.


Jeg har specialiseret mig i konflikthåndtering og er særligt optaget af, hvordan konfliktfaglige kompetencer kan bruges til at understøtte skolens ledere og lærere i at løfte deres kerneopgave. Jeg brænder for, hvordan styrkede konfliktfaglige kompetencer kan bruges aktivt som en vej til at skrue op for både samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed blandt ledelse, medarbejdere og elever på skolen.

Jeg er uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning og har desuden en uddannelse i Relationsdannende og Genoprettende Praksis (RGP).  Jeg har arbejdet som læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i ni år, hvor jeg har samarbejdet med skoler landet over om at styrke elevernes trivsel både socialt og fagligt. De sidste tre år var jeg konfliktmægler mellem forældre og skoler i sager ved den Nationale Klageinstans mod Mobning.